Disse BMW-modeller er gode at flexlease

flexleasing af bmw

Er du på udkig efter en ny firmabil eller måske en ny bil til privat brug? Så kan vi varmt anbefale BMW. Vores kunder er så vilde med BMW, at BMW X5 og BMW 5-serien sniger sig ind på en varm 1. og 2. plads i vores Top 5 over de mest solgte firmabiler. Nedenfor vil vi ridse op, hvilke BMW-modeller der er gode at flexlease.


BMW X5

Som nævnt ovenfor har BMW X5 sneget sig ind på en førsteplads i vores Top 5 over mest solgte firmabiler. Det er ikke et tilfælde, at netop denne SAV (Sports Activity Vehicle) ligger på førstepladsen. Ikke nok med at vi har at gøre med en luksuriøs firehjulstrækker, så udstråler den også en vis elegance. BMW X5 har uovertruffen komfort, fantastiske køreegenskaber og elegant kabine. BMW X5 fås enten i en Pure Experience-udgave, som fremstår mere rå eller i Pure Excellence-udgave, der er mere luksuriøs. Bilen kan fås med 5 eller 7 sæder, hvor der er plads til den store familie, der gerne vil have en stor bil i særklasse. Hvis du er på udkig efter en firmabil med ekstra plads, kan den købes som gulpladebil. Du får hermed en yderst luksuriøs bil på gule plader. Ønsker du en SAV med en sportsbils temperament, vil BMW X5 M klart være at fortrække. Nedenfor vil vi komme mere ind på de forskellige M-modeller.

BMW 5-serie

BMW 5-serien ligger lige i hælene på BMW X5 og kommer ind på en andenplads i vores Top 5 over mest solgte firmabiler. 5-serien bliver lavet i flere forskellige udgaver heriblandt Touring (stationcar), Sedan og Gran Turismo, som er en combi coupé-udgave. 5-serien har fået flere facelifts igennem årene, hvor de er blevet udstyret med forbedret kabine og en masse nyt og lækkert udstyr. Hvis du ønsker en bil, der er praktisk, elegant og med stort bagagerum, kan Touring-udgaven anbefales. Kan du gå på kompromis med bagagerumspladsen, er sedan-udgaven måske noget for dig.

BMW 3-serie

I 2015 fejrede BMW 3-serien 40 års jubilæum. Derudover er BMW 3-serien den mest solgte i BMWs produktporteføjle. Som det var gældende for BMW 5-serien, fås BMW 3-serien ligeledes i en Touring, Sedan og Gran Turismo-udgave. Derudover kan BMW 3-serien købes som hybrid, og du kan stadig nyde godt af komfort, luksus og gode køreegenskaber, som netop BMW 3-serien er kendt for.

BMW M-serien

Ønsker du en bil med kraftig køredynamik, bør du se nærmere på de forskellige M-modeller. Denne serie byder på alt fra Sedan, Coupé, Cabriolet, Gran Coupé til SAV. De fås i mange forskellige størrelser, så der er lidt til enhver smag. Det, der kendetegner de forskellige M-serier er, at de alle sammen har en BMW M TwinPower Turbo motor, hvilket gør, at de alle leverer yderst begejstrende performance. Ønsker du fart over feltet, så er det et must for dig at se nærmere på M-modellerne.